Krabbefiskeri er nok en af mest yndede aktiviteter på stranden. Det indeholder alle aspekter, der er både leg, konkurrence og spænding

Her er en lille video, hvor vi fisker krabber

                              Video John Bach

Sådan fanger du en krabbe

Få fat i nogle små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger og brug det som madding. Bind en lang snor godt fast om en klemme. Sæt maddingen fast i klemmen og smid den ned i vandet til den rammer bunden. Du kan godt flytte snoren lidt en gang imellem, hvis du ikke får bid! Når du mærker, at krabben hiver i snoren, trækker du den langsomt op af vandet. Du kan sætte et net under den, så den ikke falder i vandet igen. Når du har fanget krabben, kan du putte den ned i din spand eller i et akvarium med vand og tang. Så kan du sidde og holde øje med den og se, hvad den laver.

Se hvor mange krabber du kan fange, men husk at krabber er levende dyr. Kom aldrig for mange i din spand og luk krabberne forsigtigt ud igen, når du ikke vil se på dem mere.

Du kan se forskel på en han-og hunkrabbe, når du vender dem om. Husk at holde krabben, så den ikke kan nappe dig med sine klosakse. Bagerst på skjoldets underside er der en lille trekant. Det er en slags hale. Hvis halen er bred og har mange led, er det en hun. Hvis halen er smal og har færre led (ofte 3 led), er det en han.

Kilde: www.blaaflag.dk

                                                                                                                                     Foto John Bach

                                                                                                                                         Foto Jens Nydal

Almindelig strandkrabbe   Carcinus maenas

Almindelig strandkrabbe er den mest udbredte krabbe i Danmark. Den har ti ben, hvor det forreste benpar er udviklet til to kraftige klosakse, som den bruger til at fange og fastholde byttet med, mens den bruger de fire andre benpar til at bevæge sig sidelæns. Strandkrabben løber altid sidelæns og ofte meget hurtigt, da udformningen af skjoldet gør, at den glider nemmere gennem vandet, når den bevæger sig sidelæns.

Strandkrabben er nataktiv, hvilket betyder, at den hovedsageligt sidder og gemmer sig, mens det er lyst. Hvis den ikke kan finde et skjul, graver den sig ned i bunden, så kun hovedet og klosaksene stikker frem. Når mørket sænker sig, går strandkrabben på jagt efter sit bytte.

Strandkrabberne er udbredt over hele verden, og i Danmark findes de fra Nordsøen og helt ind i Østersøen. Der er mange strandkrabber ved kysten langs fjordene og bælterne. De lever ofte på lavt vand fra 1-10 meter, hvor de små individer findes på det laveste vand, og de større længere ude. Strandkrabben findes især, hvor der er sten, muslingebanker eller tangbælter. I disse områder er der mulighed for at skjule sig, og føden er ofte let tilgængelig.

Krabben strejfer omkring efter føde, som den finder frem til ved hjælp af to følehorn, hvor lugtesansen sidder. De mange små sanseceller på følehornene opfanger dufte i vandet, og specielt dufte, der kommer bagfra, har krabben let ved at opfange, da den hele tiden vifter vand forbi gællerne bagfra og fremefter. Strandkrabben er stort set altædende. Mellem sten og planter finder den forskellige muslinger, strandsnegle, rejer, tang, tanglopper, tanglus, fiskeæg, fiskelarver, hundestejler og kutlinger samt ådsler.

Kilde: http://e-learning.skaldyrcenter.dk/produkter/strandkrabbe

                                                                                                                                      Foto John Bach

Man kan tit være heldig at finde en tom krabbeskal på stranden. Det betyder ikke nødvendigvis, at ejeren af skallen er død. En krabbe skifter nemlig skal, når den er blevet for stor til at være i den gamle. Efter cirka en uge uden skal er der vokset en ny skal frem. I den skal-løse periode er krabben naturligvis mere sårbar end ellers.

Kilde:http://danske-dyr.dk

                                                                                                                                         Foto John Bach

  Rur

 Latinsk navn: Semibalanus balanoides. Klasse: 10 benede krebsdyr

Rur lever på ganske lavt vand, ofte i tidevandszonen. Rurer sidder tæt sammen i kolonier, hvilket gør parringen lettere. Rur er fasthæftet til sten, skaller bolværker og pæle. De lever inde i et hvidligt, vulkanlignende hus med et låg, der består af 4-6 bevægelige kalkplader. Selve dyret er fastgjort til bunden. Rurer har lange slanke lemmer, som er dækket af tætte børster. Disse bruges til at føre føde og vand ind i huset. Rurer filtrerer detritus og plankton fra vandet.

Levested: Hav, Husets diameter: Op til 2 cm, Husets højde: 1-6 cm, Rurer er hermafroditter (tvekønnede) Æg: Op til 10.000 Larverne lever i de frie vandmasser. Levealder: Op til 7 år. Rurer formerer sig ved at den lange penis stikkes ned i en anden rurs hus. Æggene befrugtes inde i huset, og senere slippes larverne ud i vandet. I forhold til dyrenes størrelse har rurer den længste penis af alle dyr.

Kilde: www.naturporten.dk/