fredag den 14. november 2014

Fisketur er da noget af det sjoveste. Der er rigtigt mange forskellige fisk under overfladen. Her er nogle af de arter man kan fange



                                                                                                                                                 Foto John Bach
Torsk
Gadus morhua (L.)
Familie: Torskefamilien -Gadidae
Lignende arter: Ingen i Finland
Størrelse: 40-80 cm, 0,5-3 kg, store fisk vejer 6-7 kg, men kan nå op på 20-30 kg.
Udseende: Med sit store hoved og åbne mund fyldt med små tænder, kan Torsken næppe forveksles med nogen anden af Finlands havfisk. Underkæben har en enkelt skægtråd. Rygfinnen består af tre dele og gatfinnen to. Skællene er meget små.
Farver: Lys bug, sider og ryg viser udtalt brun spraglethed. Lys stribe langs sidelinjen.
Formering: Gyder tidlig om foråret og helt til august på åbent hav i dybder på 50-150 m. Rognene flyder i vand med et saltindhold på mindst 0.11%, men ved mindre end dette synker de og overlever ikke, så Torsken formerer sig sjældent i finsk farvand. Torsk som fanges her kommer fra den sydlige Østersø.
Føde: Hvirvelløse dyr på bunden, især isopoder og små fisk og fiskerogn.
Udbredelse og levesteder: Forekomst i finsk farvand varierer meget. Strømme af salt havvand gennem de danske stræder kan føre stort antal af torsk ind i Østersøen så langt som den nordlige Botniske Bugt og østlige Finske Bugt. Andre tider viser Torsk sig af og til ved den SV kyst.
Kilde: Naturegate
                                                                                                                                      Foto John Bach
Ulk                                                                                                                  
Familie: Ulke – Cottidae
Myoxocephalus scorpius (L.)
Lignende arter: Hornulk, Ulk
Størrelse: 20-30 cm, kan veje op til 1 kg.
Udseende: Pigget, med en stor mund og brede brystfinner, sær Almindelig Ulk frygtindgydende ud. Hovedet er udstyret med bagudrettede pigge, som ikke er lige store eller rundede som dem hos Hornulken. To korte pigge på hvert gællelåg. Under hovedet er der en skindlap, der beskytter gællerne. Disse to kendetegn adskiller Almindelig Ulk fra Ulken.
Farver: Ikke den mest tiltrækkende fisk, men hannen kan fremvise prægtige farver, specielt i gydetiden. Hovedet og ryggen er mørke med utydelige markeringer, finnerne er stribede. Bugen på hunnen er orange, med klart afgrænsede hvidlige pletter. Bugen på hannen er mere rød og i yngletiden får den ret strålende farver, som gør de hvide pletter mere fremstående.
Formering: Gydningen finder sted om vinteren mellem december og februar. Rognene bliver anbragt i en passende lavning af sten, og efter befrugtningen ligger hannen vagt og vifter rognene i den 2 måneder lange udklækningstid.
Føde: Bundlevende krebsdyr, især isopoder og små fisk.
Udbredelse og levesteder: Almindelig i havet omkring Finland bortset fra den nordligste del af Botniske Bugt og den østligste del af Finske Bugt, hvor den ikke er så almindelig. Lever på havbunden i en dybde på 4-60 m. Om sommeren undgår den Almindelige Ulk varmt, grundt vand, men dog ikke i samme målestok som den mere arktiske Hornulk. 
Almindelig Ulk fremkalder sommetider en mærkelig kvækkende lyd når den bliver løftet ud af vandet. De talrige pigge skal helst undgås eftersom de indeholder giftstoffer
Kilde: Naturegate

                                                                                                                                                      Foto John Bach
                                                                                                                                                     Foto John Bach
                                                                                                                                                     Foto John Bach


                                                                                                                                      Foto John Bach

Skrubbe
Platichthys flesus (L.)
Familie: Højrevendte fisk – Pleuronectidae
Lignende arter: Ising, Pighvar, Rødspætte, Slethvar
Størrelse: 20-35 cm, overstiger sjældent 1 kg i vægt.
Udseende: Har almindeligvis begge øjne på højre side af hovedet. Ikke et sikkert tegn til identifikation, eftersom nogle medlemmer af denne familie kan være venstresidede på samme måde som nogle mennesker er venstrehåndede. Venstresidede Skrubber er måske repræsenteret af op til en tredjedel af fiskene. Skrubber kan bedst adskilles fra andre fladfisk på vinkelen af midtpunktet af ryg og gatfinner. Andre medlemmer af familien har mere rundede finner. Kan også adskilles på sine benede knuder langs sidelinjen, som kun bøjer sig let opad over brystfinnen.
Farver: Undersiden er næsten hvidlig, øjesiden varierer efter bundtype fra brun til grålig og fra ensfarvet til plettet. Pletterne er ofte rustrøde (mulig forveksling med Rødspætte).
Formering: Afhænger af saltindhold. Når saltindholdet overstiger 1 % som i den sydlige Østersø, gyder Skrubberne på dybere vand og rognene flyder. Langs Finlands kyster yngler Skrubber på grundt vand i maj-juni, rognene bliver på bunden på grund af lavt saltindhold. Hannens sæd er kun mobil når saltindholdet når omkring 0,6 %, det begrænser gydningen til sydvestlige kystområder.
Føde: Hvirvelløse dyr på bunden, specielt skaldyr.
Udbredelse og levesteder: Ret almindelig omkring Finland, dog mindre hyppig i den nordlige Botniske Bugt og østlige del af Finske Bugt. Selv om den grundlæggende er en saltvandsfisk, så klarer Skrubben sig utrolig godt i vand med intet saltindhold. Om sommeren svømmer Skrubber fra Ishavet regelmæssigt op ad Tenjokifloden så langt som til Pulmankijärvi søen. Skrubber bruger det meste af sin tid i jævnt grundt vand, hvor de foretrækker mudret eller sandet bund, hvor de ligger delvist skjult. Forlader varmt vand sent om sommeren til dybder på 10-30 m.
En kendt fangst for fiskere, der fisker med net ude på havet. En god spisefisk, og populær røget. Højresidede fladfisk, som bliver fanget i finsk farvand er næsten uden undtagelse Skrubber, mens venstresidede fisk med stor mund og mere rund form er Pighvarre. De to er nemme at adskille, selv om Skrubben skulle være venstresidet. Enhver fladfisk, som ikke ser almindelig ud bør undersøges nøje i fald af at der skulle være en Ising, Rødspætte eller Slethvarre imellem. Rødlige pletter er ikke en bombesikker måde at identificere på.
Kilde: Naturegate



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.