 |
|
Foto John Bach
Torsk
Gadus morhua (L.)
Familie: Torskefamilien -Gadidae
Lignende arter: Ingen i Finland
Størrelse: 40-80 cm, 0,5-3 kg, store fisk vejer 6-7 kg, men
kan nå op på 20-30 kg.
Udseende: Med sit store hoved og åbne mund fyldt med små
tænder, kan Torsken næppe forveksles med nogen anden af Finlands havfisk.
Underkæben har en enkelt skægtråd. Rygfinnen består af tre dele og gatfinnen
to. Skællene er meget små.
Farver: Lys bug, sider og ryg viser udtalt brun spraglethed.
Lys stribe langs sidelinjen.
Formering: Gyder tidlig om foråret og helt til august på
åbent hav i dybder på 50-150 m. Rognene flyder i vand med et saltindhold på
mindst 0.11%, men ved mindre end dette synker de og overlever ikke, så Torsken
formerer sig sjældent i finsk farvand. Torsk som fanges her kommer fra den
sydlige Østersø.
Føde: Hvirvelløse dyr på bunden, især isopoder og små fisk
og fiskerogn.
Udbredelse og levesteder: Forekomst i finsk farvand varierer meget.
Strømme af salt havvand gennem de danske stræder kan føre stort antal af torsk
ind i Østersøen så langt som den nordlige Botniske Bugt og østlige Finske Bugt.
Andre tider viser Torsk sig af og til ved den SV kyst.
Kilde: Naturegate |
 |
Foto John Bach
Ulk
Familie:
Ulke – Cottidae
Myoxocephalus scorpius (L.)
Lignende
arter: Hornulk, Ulk
Størrelse:
20-30 cm, kan veje op til 1 kg.
Udseende:
Pigget, med en stor mund og brede brystfinner, sær Almindelig Ulk
frygtindgydende ud. Hovedet er udstyret med bagudrettede pigge, som ikke er
lige store eller rundede som dem hos Hornulken. To korte pigge på hvert
gællelåg. Under hovedet er der en skindlap, der beskytter gællerne. Disse to
kendetegn adskiller Almindelig Ulk fra Ulken.
Farver:
Ikke den mest tiltrækkende fisk, men hannen kan fremvise prægtige farver,
specielt i gydetiden. Hovedet og ryggen er mørke med utydelige markeringer,
finnerne er stribede. Bugen på hunnen er orange, med klart afgrænsede hvidlige
pletter. Bugen på hannen er mere rød og i yngletiden får den ret strålende
farver, som gør de hvide pletter mere fremstående.
Formering:
Gydningen finder sted om vinteren mellem december og februar. Rognene bliver
anbragt i en passende lavning af sten, og efter befrugtningen ligger hannen
vagt og vifter rognene i den 2 måneder lange udklækningstid.
Føde:
Bundlevende krebsdyr, især isopoder og små fisk.
Udbredelse
og levesteder: Almindelig i havet omkring Finland bortset fra den nordligste
del af Botniske Bugt og den østligste del af Finske Bugt, hvor den ikke er så
almindelig. Lever på havbunden i en dybde på 4-60 m. Om sommeren undgår den
Almindelige Ulk varmt, grundt vand, men dog ikke i samme målestok som den mere
arktiske Hornulk.
Almindelig
Ulk fremkalder sommetider en mærkelig kvækkende lyd når den bliver løftet ud af
vandet. De talrige pigge skal helst undgås eftersom de indeholder giftstoffer
Kilde: Naturegate |
 |
| Foto John Bach |
 |
| Foto John Bach |
 |
| Foto John Bach |
 |
|
Foto John Bach
Skrubbe
Platichthys flesus (L.)
Familie: Højrevendte fisk – Pleuronectidae
Lignende arter: Ising, Pighvar, Rødspætte, Slethvar
Størrelse: 20-35 cm, overstiger sjældent 1 kg i vægt.
Udseende: Har almindeligvis begge øjne på højre side af
hovedet. Ikke et sikkert tegn til identifikation, eftersom nogle medlemmer af
denne familie kan være venstresidede på samme måde som nogle mennesker er
venstrehåndede. Venstresidede Skrubber er måske repræsenteret af op til en
tredjedel af fiskene. Skrubber kan bedst adskilles fra andre fladfisk på
vinkelen af midtpunktet af ryg og gatfinner. Andre medlemmer af familien har
mere rundede finner. Kan også adskilles på sine benede knuder langs sidelinjen,
som kun bøjer sig let opad over brystfinnen.
Farver: Undersiden er næsten hvidlig, øjesiden varierer
efter bundtype fra brun til grålig og fra ensfarvet til plettet. Pletterne er
ofte rustrøde (mulig forveksling med Rødspætte).
Formering: Afhænger af saltindhold. Når saltindholdet
overstiger 1 % som i den sydlige Østersø, gyder Skrubberne på dybere vand og
rognene flyder. Langs Finlands kyster yngler Skrubber på grundt vand i
maj-juni, rognene bliver på bunden på grund af lavt saltindhold. Hannens sæd er
kun mobil når saltindholdet når omkring 0,6 %, det begrænser gydningen til
sydvestlige kystområder.
Føde: Hvirvelløse dyr på bunden, specielt skaldyr.
Udbredelse og levesteder: Ret almindelig omkring Finland,
dog mindre hyppig i den nordlige Botniske Bugt og østlige del af Finske Bugt.
Selv om den grundlæggende er en saltvandsfisk, så klarer Skrubben sig utrolig
godt i vand med intet saltindhold. Om sommeren svømmer Skrubber fra Ishavet
regelmæssigt op ad Tenjokifloden så langt som til Pulmankijärvi søen. Skrubber
bruger det meste af sin tid i jævnt grundt vand, hvor de foretrækker mudret
eller sandet bund, hvor de ligger delvist skjult. Forlader varmt vand sent om
sommeren til dybder på 10-30 m.
En kendt fangst for fiskere, der fisker med net ude på havet.
En god spisefisk, og populær røget. Højresidede fladfisk, som bliver fanget i
finsk farvand er næsten uden undtagelse Skrubber, mens venstresidede fisk med
stor mund og mere rund form er Pighvarre. De to er nemme at adskille, selv om
Skrubben skulle være venstresidet. Enhver fladfisk, som ikke ser almindelig ud
bør undersøges nøje i fald af at der skulle være en Ising, Rødspætte eller
Slethvarre imellem. Rødlige pletter er ikke en bombesikker måde at identificere
på.
Kilde: Naturegate |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.