torsdag den 4. december 2014

Søstjerner fåes i alle regnbuen farver

Læg mærke til ulken lige over søstjernen
                                                                                                                               Foto John Bach
                                                                                                                                          Foto John Bach

Almindelig søstjerne
Almindelig søstjerne har det latinske navn Asterias rubens og er i Danmark også kendt som korsfisk. Der findes 10 arter af søstjerner i Danmark, hvor den almindelige søstjerne er den hyppigst forekommende. Den kan ses året rundt og ses undertiden opskyllet på strande. Typisk bliver den almindelige søstjerne 7-8 år gammel og opnår en størrelse på 10-30 cm, men individer på helt op til 40 cm er fundet.
Almindelig søstjerne er udbredt i hele Europa, men findes ikke i Middelhavet. I de danske farvande findes den overalt, hvis bare vandet er saltholdigt. Den spreder sig fra helt lavt vand ved kysten til vanddybder på over 50 meter, og søstjernerne på større dybde er ofte større end dem på lavt vand.
Søstjernen har en over- og underside, men der findes ikke en for- eller bagende på søstjernen, da den hverken har hoved eller hjerte. Undersiden er lys orange eller gullig, mens oversiden har mange farvenuancer lige fra grå og gul til lilla og mørkerød. På oversiden sidder små pigge spredt ud over det hele, mens de på undersiden sidder i rækker på de fem arme. Munden sidder på undersiden af kroppen, mens tarmåbning og kønsåbningen sidder på oversiden.
Søstjernen har et nervesystem og flere hundrede sugefødder, der alle sidder på undersiden i 4 rækker på hver fod. Sugefødderne er forbundet med hinanden via tynde rør, der udgør et indre vandkanalsystem og er forbundet med sipladen, der sidder på søstjernens overside. Sipladen bruges til at regulere vandmængden i søstjernen.

Kilde: http://e-learning.skaldyrcenter.dk/produkter/soestjerne/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.